Få det smil du fortjener
Alt om tandproteser
På denne side bliver du klogere på tandproteser og de overvejelser du skal gøre dig.
Her finder du en beskrivelse af de forskellige typer og hvorfor du skal vælge en klinisk tandtekniker til at fremstille din protese.


Hvad kan jeg forvente?
Hvor mange besøg?
Du kan forvente op til 5 klinikbesøg - inklusiv en evt. duplikering når gummerne er faldet til.
Skal jeg have duplikering?
Gummerne ændrer sig med tiden, og derfor kan protesen have brug for en ny bund for at passe ordentligt.
Kontroleftersyn - hvor ofte?
Et årligt eftersyn sikrer, at din protese fortsat passer til dig. Ved det årlige eftersyn kan du få renset og poleret din protese.
5 gode råd i tilvænningsperioden
Uanset om du skal have tandprotese for første gang eller have fornyet din tandprotese, skal du forvente, at der vil være en tilvænningsperiode på 2-4 måneder – og at der skal foretages tilpasning af tandprotesen løbende i denne periode.
Små bidder
Tag små bidder og fordel maden ud i begge sider af munden, så tandprotesen ikke vipper
Læs højt
Læs højt fra avisen eller lignende, så du øver dig i at tale med protesen i munden
Blødt basis
Hvis dine gummer er særlig ømme eller du har smerter, kan der monteres et blødt basis i tandprotesen
Gener
Undgå at gå med gener i lang tid, da det gør den efterfølgende helingstid længere
Vær opmærksom
Vær opmærksom på at visse sygdomme og brug af medicin kan medføre mundtørhed, der kan gøre det sværere at bruge tandprotese
Forskellige typer proteser
Dyk ned i de forskellige protesetyper
Mangler du en eller flere tænder, kan de erstattes af en delprotese. Proteserne er aftagelige og holdes som regel fast ved hjælp af bøjler på de sunde naturlige tænder.
Der findes forskellige typer delproteser:
Unitor delprotese fremstilles på et metalskelet, hvorpå protesetænderne er monteret. En unitordelprotese er stærk, den fylder ikke meget i munden, er nem at vænne sig til og en god løsning til patienter, der har flere sunde og stærke tænder.
Akryl delprotesen har samme funktion som unitor delprotesen, men er ikke så stærk, fylder mere i munden og ligger ikke så stabilt. Akryl delprotesen er billigere og bruges som en midlertidig løsning
Fleksibel delprotese bruges som en midlertidig løsning og erstatter enkelte naturlige tænder. Protesen er fleksibel, af vinyl og uden stålbøjler.
Hvis du har mistet alle dine tænder erstattes de af en helprotese. Den støtter kinden, kæbeledet og læberne og sikrer din tyggeevne og dit naturlige udseende
Ønsker du en protese, der sidder helt fast, er en implantatprotese løsningen. Protesen sættes fast på implantater som fungerer som kunstige tandrødder med tryklåse.
Indsættes umiddelbart efter du har fået trukket tænder ud. Det er vigtigt, at du starter behandlingen hos den kliniske tandtekniker, som udarbejder en behandlingsplan og henviser til tandlægen for tandudtrækning.
Immediatprotesen indsættes straks efter tandudtrækning. Du skal derfor ikke gå uden tænder og protesen er med til at stoppe blødninger og skåner din knogle i ophelingsperioden. Du kan forvente, at dine kæbeknogler ændrer sig i løbet af de første 6 måneder. Derfor skal protesens bund efterfyldes med en midlertidig underforing. Dette gentages efter behov ca. 2-3 gange. Der vil også være tilretninger af protesen i denne periode. Efter 6-12 måneder skal protesen duplikeres med en ny fast blivende bund.
Hvis dine gummer er særlig ømme eller du har smerter, kan der monteres et blødt basis i tandprotesen.

Hvad er en klinisk tandtekniker?
Tandproteser kræver præcision, viden og erfaring, gode formidlingsevner og menneskelig indsigt. Det har den kliniske tandtekniker. Vil du vide mere om kliniske tandteknikere, kan du klikke på knappen herunder.